Nordisk kriminalreportage 1997. Af nordisk politi-idræts forbund

kr.30.00

På lager: 1 på lager

Forord

Nordisk Kriminalreportage – Argang 1997, frem træder som sædvanlig som tidligere udgaver af bog verket med et afsnit med generelle emner, et afsnit med kriminalsager i Norden, et afsnit med interna- tionale kriminalsager og et afsnit med ældre krimi- nalsager.

Den danske artikel i afsnittet med generelle emner “Dansk politi i Sydafrika” beskriver på meget inte- ressant måde danske politifolks tilstedeværelse som fredsobservatorer i Sydafrika sammen med oprettede fredskomiteer, politistyrker. forsvaret og observato- rer fra EU-landene og EF. De skulle blandt andet overvåge de første frie valg nogensinde i Sydafrika i april 1994-et valg der som bekendt førte til, at lan- det fik sin første sorte præsident Nelson Mandela.

De danske artikler i afsnittet for kriminalsager i Danmark spænder vidt i formen af kriminalitet. I ar- tiklen “Armbrøstmordet” beskrives, hvordan økono miske låneforhold resulterede i drabet på en direktor i parfumeindustrien, medens hovedpersonen i artik- len “Doktor Hammer kommer til byen” er en 40-årig bistandsklient, der var i stand til at fremstille så fan- tasifulde historier for ejendomshandlere, advokater. unge kvinder og mange andre, at disse dansede rundt om den formodede guldkalv i deres iver efter at be- hage ham, men alle blev snydt. “Hela-sagen” vakte stor opsigt og fik megen omtale i medieme, og i artiklen “Halvanden års intens efterforskning gav bonus” kan læserne følge, hvordan politiet gennem sagens lange tidsforløb hele tiden var i hælene på narkosmugleme, overvågede de forskellige transak- tioner for til sidst at slå til i Helnæs Bugt ved Syd- fyn.

“Jeg sidder i et værelse badet i lys. Satans kors hænger på væggen. Jeg stirrer ind i en krystalkugle. Det er denne nat, jeg skal give min sjæl til Satan”. Sådan formulerede 22-årige Raimo sig, et år før han begik en grov forbrydelse mod liv, som det fremgår af indledningen i den finske artikel “Djævelens dis- cipel” i afsnittet for kriminalsager Om Raimos

djævledyrkelse udgjorde motivet til hans handling. kunne dog ikke bevises. Dette spørgsmål forbliver Raimos og hans “herres” felles hemmelighed. I den norske artikel i samme afsnit “Terrorbombe

på Oslo Sentralstasjon” beskrives den voldsomme eksplosion i banegården, der dræbte et menneske og 11 andre blev hårdt kvæstet. De materielle skader beløb sig til omkring en million kroner. Den svenske artikel i samme afsnit behandler indgående de stadig stigende rockerproblemer i Sydsverige og mere ge nerelt i “MC-klubber og kriminalitet”.

I det internationale afsnit beskrives i den danske artikel “Aboe grænser – også for kriminalitet” nogle ubehagelige konsekvenser af de åbne grænser mod øst efter Murens fald i 1989. Det drejer sig om orga- niseret kriminalitet, hvor Danmark er blevet brugt som transitland i forbindelse med stjålne biler og som aftager af store partier smuglercigaretter. Videre

i dette afsnit fortæller den svenske artikel “Tjikatilo -vor tids værste sexmorder?” en rystende beskrivel- se af denne russiske massemorder, der blev dømt for 53 drab, hvoraf de 35 var begået mod børn og de 18 mod unge kvinder.

I det historiske afsnit genopfriskes i artiklen “Undgik deportation til tysk koncentrationslejr” den 19. september 1944, da den tyske besættelsesmagt overfaldt og arresterede danske politifolk landet over. Man følger en gruppe politifolk på flugt for tyskerne denne dag beskrevet i et tidsforløb på kun ca. 9 timer. I samme afsnit omhandler den norske ar- tikel “Dramatisk opgave” tiden under den tyske be- sættelse af Norge, hvor man får beskrevet en norsk politimands dramatiske færden i den første tid efter besættelsen af Norge den 9. april 1940.

Hvor artikelforfatterne og redaktionen har skønnet det rigtigst, er der anvendt fingerede navne.

Hermed overlades bogværket til læserne med re- daktionens bedste ønsker om, at man vil finde det interessant, oplysende og god underholdning at læse Nordisk Kriminalreportage årgang 1997.

FOR DANSK POLITI-IDRÆTS FORBUND

Kurt Olsen

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Nordisk kriminalreportage 1997. Af nordisk politi-idræts forbund”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv