Birgit Elk er født på Frederiksberg 1933. Efter sproglig studenterek- samen 1952 blev hun uddannet i dansk og international boghandel, en uddannelse hun fulgte op med 6 mdrs. ophold på Askov Højskole, hvor hun koncentrerede sig om litteraturstudier. I nogle år var hun tekstfor- fatter på Gutenberghus Reklameburau, men afbrød herefter sin karriere idet hun i 1959 giftede sig, og i de efterfølgende år satte alle kræfter ind på opdragelsen af sine 3 sønner. I 1970 vendte hun imidlertid tilbage til bogbrancen, hvor hun blev forlagsmedarbejder med ansvar for PR, storkunder som skoler m.v.. Sideløbende med dette fungerede Birgit Elk som konsulent i udenlandske børnebøger for et andet forlag. 1980 trængte hun imidlertid til nye udfordringer, og tog ansættelse som sekretær i først Kræftens Bekæmpelse, siden på Center for Hjer- neskade og Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Da Ménières sygdom satte en stopper for hendes muligheder i erhverslivet, blev hun den ene af tre initiativtagere til oprettelsen af det, der først kom til at hedde Danmarks Ménièreforening, men som siden skiftede navn til Ménière og Tinnitus Foreningen.
Birgit Elk udtaler idag:
“Jeg anede det ikke, men ved at se bagud ved jeg idag, at mine mange år i bog- og sundhedsbranchen udelukkende havde til formål at uddanne mig til mit senere foreningsarbejde for ménière- og tinnituspatienter.”
ISBN 87-985104-4-4






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.