Forord

At flyve til Månen og tilbage igen er måske ikke særlig vigtig. Men rumfærdigt er et tilstrækkeligt stort fremskridt til at give mennesket en ny tankedimension. Vi kan nu indse, at vi er en vigtig del af et meget større univers end det, vi dagligt kan overskue fra vores egen kakkelovnskrog

Jorden er i sig selv et rumfartøj, selv om det måske er lidt mærkeligt konstrueret, finder besætningen sig på ydersiden af stedet for indeni. Jorden er et meget lille rumfartøj i kredsløb om Solen, som igen er kredsløb om centrum af Mælkevejen, der bevæger sig gennem universet med ukendt fart og ukendt mål

Da jeg først gik glip af Jorden fra Månen, gjorde jeg det et dybe indtryk på mig at konstatere, at man ikke kan se atmosfæren, fordi den er så tynd. Jordens atmosfære er meget skrøbelig, men samtidig yderst værdifuld ting, og vi må indse, at vi i fremtiden må lære os, hvordan vi beskytter mod forkælelse og forgiftning. Vi tænker normalt ikke meget på atmosfæren, fordi den går ind i vores dagligdag. Men da jeg selv kommer væk fra Jorden, giv det op for mig, hvor meget grund der egentlig er til bekymring

Det kan være svært at overskue, hvad der egentlig sker omkring os. Man har brug for at træde et par skridt tilbage for at få overblik. Således er det også med vores placering i universet. Muligheden for at træde “lidt udenfor” har vi fået nu, og jeg håber, at vi fjerner vil være i stand til at anskue os selv som en gruppe mennesker, der udgår besætningen på rumskibet Jorden. Når man leder et rumskib, er det ikke ligegyldigt, hvordan man anvender ressourcerne eller behandler besætning og fartøj.