Den fjerde september 1574 fandt en henrettelse sted på Stock-holm Stortorv. Et kupforsøg var afsløret, og mandens hoved faldt som det endelige punktum for de storme, der havde gennemrystet Nordens riger, siden Christian II halvtreds år tidligere flygtede fra København.
Christine af Danmark var Christian II’s smukke, begavede datter og hovedperson i dette europæiske magtspil. Som Pe-der Oxes medsammensvorne og den mystiske skygge bag Lothringens farlige rænker mod den danske trone, har hun sin rolle i vor historie.
Hun stod brud som elleveårig og oplevede både herskerens rolle og eksilets bitterhed. Henrik VIII friede til hende, og som ingen af sine landsmænd var hun på fortrolig fod med samtidens store: Kejser Carl V, Catarina af Medici, Marie Stuart og Filip II. Holbeins portræt af Christine hører til malerkunstens største mesterværker, og historien om hendes dramatiske skæbne spænder fra København under belejring til senrenæssancens Italien, fra Tudortidens London til Vasa-ernes kolde, primitive Sverige.
Christine levede i det århundrede, hvor Europa blev rege-ret af kvinder i et omfang, som aldrig er set før – og heller ikke siden. Det var det sekstende århundrede, det var inden kvin-dernes handlekraft kvaltes i rokokoens pudder og victorianis-mens umyndiggørelse.
Gyldendal
ISBN 87-00-94684-2 (hft.)
ISBN 87-00-94687-7 (indb.)






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.