Forord

DaE AMATOER i Læk udgav “Hans Lassen haj en buendgård.” blev trykket i 800 eksempler, og jeg havde i 1997 næppe kunnet forestille mig, at den på så kort tid skulle blive udsolgt. For klienten må du sige at være ret begrænset.

Med succes skyldtes det, at dialekter for tiden er kommet “på mode”, og at folk ikke er af, at deres barndoms sprog i alle landsdele er ved at flyve op i den blå luft. Og så er det rart, at kunne opfriske sit moderne mål af og til

Jeg kan forstå, at “Hans Lassen har en gård”, især bliver “læst op” til guld, både privat og til større sammenkomster. Og da alle jo har en “rosin i pølseenden”, har folk ikke lige hørt dem. Og det glædelige både forfatter og redaktør er selvfølgelig meget over. Men bogen er også ganske sjælden at tage frem, når man lige vil have sit barndomsmål opfrisket

Men takket være, at der nu er kommet en ny “Hans Lassen har en buendgård (nr. 2)” skal sendes videre sydpå til “Æ AMATØER” i Læk, for uden deres hjælp var “Hans Lassen” nok aldrig kommet på tryk. Og bogens redaktør – Johann Mikkelsen – dernede mente, at han havde stof nok til en “Hans Lassen” mere, og at det ville være synligt, om hele det utrykte stof bare gik i glemselbogen, – ja, så var det bare om at få dem på tryk, til glæde for både nulevende og kommende slægt

Og det ville bedst også have glædet mit liv – Hans Lassen i Søes (1843-1931), om at han vidste, at hans fortjente stadig levede og var kommet på tryk. Han måtte dog frygte sig derover i sin himmel.

Åbnet den 23. juli 2001

Nis Branderup