Til Anders. Jens Hatting

kr.20.00

På lager: 1 på lager

VIRKELIGHEDENS

En helt almindelig nordjysk familie fik brutalt hverdagen ændret, da familiens yngste, Anders på 10 år, fik konstateret kræft. Anders blev sammen med sin mor indlagt på Aalborg Sygehus, hvor han straks startede på den første af flere behandlinger med kemoterapi.

Da Anders blev syg, besluttede hans forældre, at de ville skrive en dagbog om hans sygdomsforløb, så Anders senere i livet – når han var blevet rask – ville kunne forstå og for-håbentlig acceptere de alvorlige men, han havde pådraget sig under sin sygdom og behandling.

Efter den første kemoterapibehandling blev Anders indstillet til en knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet, og til alt held viste det sig, at Anders’ storesøster, Anne, var en perfekt donor. Efter transplantationen skulle Anders ligge i isolation, indtil den nye knoglemarv begyndte at fungere effektivt. Det blev et ophold med mange op- og nedture, men i juni 1995 blev Anders erklæret rask og kunne igen komme hjem.

Familien havde en dejlig sommer sammen – men glæden stoppede brat i september. Anders fik lungeproblemer og måtte indlægges, og siden gik det hurtigt ned ad bakke. Skønt alle gjorde, hvad de kunne, døde Anders i november.

Til Anders er en god og varm bog fra far til søn. Jens Hatting fortæller kærligt om stort og småt fra den sidste tid med Anders. Bogen beskriver, hvorledes alvorlig sygdom vender op og ned på hverdagen for en helt almindelig familie, og hvordan kærlighed og sammenhold gør en svær tid lidt lettere at komme igennem. Bogen er forsynet med et forord af overlæge Steen Rosthøj fra Aalborg Sygehus.

VERDEN

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Til Anders. Jens Hatting”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv