VIRKELIGHEDENS
Solnedgangen over Donau var så smuk, at den var til at tabe vejret over. “Vil du altid elske mig, sådan som du elsker mig nu?” spurgte jeg Richie. Han kyssede mig blidt på læberne. “Altid,” lovede han.
Med disse ord skænkede Betty Markowitz og Richie Kovacs hinanden deres hjerter. De mødtes som børn i 1939 i Budapest, hvortil Betty og hendes familie var flygtet fra den tilspidsede situation i Tjekkoslovakiet. Senere, da hun var femten, og verden var i krig, trodsede de uroen og usikker-heden og forelskede sig. De planlagde en fremtid sammen, overbeviste om, at deres kærlighed kunne overleve alt, selv Hitler.
Men i marts 1944 invaderede tyskerne Ungarn, og nazisterne skilte Betty og Richie. Sammen ned sin mor, bror og søster endte Betty i koncentrationslejr og oplevede der ubeskrivelige rædsler. I alle årene der fulgte – under Befrielsen, i ægteskabet med Otto Schimmel, der også overlevede Auschwitz og lovede hende et nyt liv i Amerika, under glæderne og sorgerne, som fulgte med opdragelsen af deres tre børn -glemte Betty aldrig sin første kærlighed. Da hun i 1975 vendte tilbage til Budapest, fik hun midt i et menneskemylder øje på et ansigt, hun kendte. Hun blev stillet over for et frygteligt valg, og en gammel hemmelighed lærte hende nye sider af sig selv at kende.
Til jeg ser dig igen er lige så spændende som en roman, men blot mere gribende, fordi historien er sand. Betty Schimmel, født i 1929 i Tjekkoslovakiet, i dag bosat i USA, har skrevet sine erindringer om håb, overlevelse og opofrelse, men ikke mindst om at miste og genfinde den store kærlighed.
VERDEN






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.