Indlægget Danmarks kongeslotte – Bo Dræbel – Per Eilstrup – Henri T. Mayer – Holger Rasmussen blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Af museumsinspektør Erik Kjersgaard

Den danske statsminister Ove Høegh-Guldberg, der ledede regeringen fra 1772 til 1784, var ikke nogen ørn på det udenrigspolitiske område; men han gjorde nyttige iagttagelser. Som verden så ud, mente han, kunne man regne med, at der med regelmæssige mellemrum udbred omfattende kri-ge blandt stormagterne, og at disse ville vare en seks-otte år. Tog man sit udgangspunkt ved 1720, havde man på rad og række haft Den polske Arvefølgekrig. Den østrigske Arvefølgekrig, Den preussiske Syvårskrig og senest den igangvæ rende Amerikanske Frihedskrig, der brød ud i 1776 og for alvor blev farlig, da Frankrig to år senere gik ind i krigen på amerikanernes side.

Et ubetinget gode ved disse krige var, at Dan-mark ikke deltog i nogen af dem, men forblev neutralt, fortsatte sin handel til alle sider, udvi dede sin handelsflåde og periodevis erobrede sto-re dele af hele verdens fragtmarked.

Udenrigsministeren Andreas Peter Bernstorff formulerede sine tanker om den oversøiske han-del i et krav: Frit skib giver fri ladning. Det skulle ikke bare forstås således, at et skib, der sejlede under Dannebrog, frit kunne føre varer f. eks. fra de dansk vestindiske øer til København, men også kunne bringe franske varer fra franske kolonier til Frankrig uden at blive standset af et engelsk krigsskib.

Når man hertil føjer, at Danmark havde sine egne faste handelsforbindelser med Kina, In-dien, Afrika og Vestindien, at alle priser også fragtrater-stiger i krigstid, og at de krigsføren de magter skabte stor efterspørgsel på mange va rer både kanoner og smør, så begriber man Ove Høegh-Guldbergs inderlige tilfredshed med den tingenes tilstand, der pumpede den rene fortje-neste ned i danske lommer.

Den storpolitiske feberkurve kunne aflæses på fabrikant J. F. Classens krudtmølle og kanonstø-beri i Frederiksværk. Når der var krig, summede det af foretagsomhed. Når fredsrygterne begynd-te at svirre, vandrede Frederiksværk lige frem imod konkursen, som Classen dog altid forstod at undgå. Han brugte staten som sikkerhedsnet.

De velstandsbølger, der som store dønninger

brød ind over Danmark navnlig København efterlod en del vraggods. Noget heraf har vi fo øje endnu en række kønne, omend ofte brand hærgede pakhuse langs kajerne i inderhavner kendelige på deres mange luger og hejseværkes Og rundt om i byen ses de palæer, storhandelen matadorer byggede således Erichsens palæ, na Handelsbankens hovedsæde ved Kongens Ny torv. Agent Erichsen var en ekstravagant herrs der ikke mente, at hans linned kunne vaskes god nok i København, så han sendte det til London med sejlskib.

Den sidste tredjedel af 1700-årene er af efter tiden blevet kaldt Den florissante dvs. de blomstrende – Handelstid, og den står i erindrin gen som en gylden epoke. Men man behøver ikk at kradse ret meget i overfladen for at opdage at forgyldningen var tynd, for ret beset bygged. denne vældige verdenshandel ikke på stort ande end krige og konjunkturer. Den gentog sig i åren 1914-18, og da kaldte man uden omsvøb speku lanterne for gullasch-baroner”.

Den tyske forfatter Berthold Brecht, der 1930’erne søgte tilflugt i Danmark for her at und drage sig nazismen, var meget utilfreds med si nye hjem. Danskerne har ingen mening om poli tik,” sagde han, de eksporterer svin”. Hvor iro nisk-Ove Høegh-Guldberg kunne såmænd hav skrevet under på Berthold Brechts karakteristil om den lensomme danske neutralitetspolitik!

berg. I skuespillet Mutter Courage et histo Men Brecht så skarpere og længere end Guld. risk stykke fra Trediveårskrigen skildrer har kvinden med trækvognen, kantine-mutter, de hverken er for eller imod nogen og bare har si udkomme af krigen. Hun må miste det bedste hun ejer: sine børn. Moralen er, at den der vi leve af krigen, før eller senere indhentes af den og må betale prisen. Dette var netop, hvad de skete for Danmark i 1801 og 1807.

Den glimrende handel var en farvestrålende boble, der var dømt til at forsvinde igen næsten sporløst. Dette var så meget mere sikkert, som statens finanser også var med i den glade dan om guldkalven. Truede aktieselskaber blev af sta

Indlægget De så det ske englandskrigene 1801-14 – Lars Lindeberg blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

PHILIPS

Europas Hovedstæder

Før bilens tid var det hele så let…

Da var de store byer ikke

belemret med alskens forurenings-og støjproblemer; de var i virkeligheden blot landsbyer i overstørrelse grupperet omkring fyrstens palads, men dog ikke større end at de problemer, der automatisk opstår, hvor mange mennesker klumper sig sammen på samme sted, lod sig løse. Naturligvis var der også dengang behov for anlæg af trafikårer, for belysning og for bortskaffelse af affald men hele den hærskare af tekniske og miljømæssige problemer, som moderne byplan-læggere slås med, kendte man ikke noget til. Udviklingen kan jo imidlertid ikke skrues tilbage, og vi må lære at leve med den teknik, vi selv har skabt. Og det gør man da også i alle storbyer -på hver sin måde ganske vist, for det er karakteristisk for de europæiske hovedstæder, at selv om de alle har den samme funktion, at danne ramme om en oftest hundredtusindtallig befolknings liv og arbejde, så er de dog vidt forskellige, som det kan ses af illustrationerne i denne bog. Hvis De holder af at rejse og hvem gør ikke det i bilens og flyvemaskinens tidsalder -så kommer De til at holde af bogen om Europas hovedstæder. Den præsenterer hele kontinentets kulturelle overflødighedshorn på den berømte sølvbakke: Tag en tur rundt og se det alt sammen!

Det romantiske Dickenske London med flodkvartererne og de dystre smøger omkring St. Paul’s; Paris med avenuernes

Fortsættes flap 2

Indlægget Europas Hovedstæder blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Da jeg var dreng, drømte jeg om at rejse ud og opdage verden padle op ad ukendte floder, drage ind i mørke jungler og gennemkrydse glødende ørkener. Når jeg strejšede omkring i skov og krat, gav jeg mig eventyret helt i vold. Der var ikke den tjørnetilgroede mergelgrav, ikke det vandløb, den forladte grusgrav eller den bakke top, som ikke blev udforsket. Nysgerrigheden efter at se, hvad der gemte sig bag det næste træ, var umættelig. Drengedrømmene gik i opfyldelse i Ny Guineas jungle, i Afrikas og Australiens ørkener, i Himalayas bjerge. Ind imellem samledes gennem 25 år mange forskellige rejse oplevelser, som først nu kommer op af kramkisten.

Verden er blevet lille. Med jetßy kan vi i dag komme hurtigere til Afrika, Asien og Amerika, end vi kan rejse med tog fra Gedser til Skagen. Fjernsynet bringer os hele verden og verdensrummet med ind foran lene-stolen. Det betyder øget viden til mange mennesker, men det sløver også fantasien. Det hele er så tæt på og ferdigserveret. Hvor er nysgerrigheden, eventyret og udfordringen? Mange unge, der vokser op i nutidens teknik og effektivitet, opfatter tilværelsen som grå og

kedelig. Men der er stadig eventyr at opleve og opdagelser at gøre, hvis man er nysgerrig og har fantasi. Vor verden er stadig vidunderlig og spændende, fuld af mysterier.

Eventyret kan opleves i kunsten, i udforskningen af for-tidens og naturens gåder og i videnskabens skuen ud i fremtiden. Alt det har jeg forsøgt at fortælle om i denne bog, men med så vidtspændende et emnevalg har jeg måttet søge råd og vejledning hos mange hjælpsomme mennesker. Specielt ønsker jeg at takke magister Louis Hjarvard fra observatoriet Sparretorn, som har udar-bejdet artiklerne om guldhornenes gåde og om fremtidens rejsemål i universet.

Det kan måske være svært at se sammenhængen mellem så vidt forskellige emner som for eksempel hulemalerier sammen udtryk for menneskets eventyrlige skabertrang den trang som har drevet os ud på den lange vandring og arkitektur, astrologi og videnskab. Men det er alt-fra klippehulerne til rumskibene.

Jo, eventyret eksisterer endnu. Det finder sted hver ene ste dag. Et minde fra min barudom: Min far vækkede mig en tidlig morgen, da det endnu var mørkt. Han sagde, at jeg skulle stå op og følge med ham for at opleve et eventyr. Vi gik op på en bakke bag ved huset. Her så vi solen stå op og lyset komme frem. Far sagde: »Her slår man ikke i stykker, man slår ikke tiden ihjel. Brug har du en ny dag. Det er en gave til dig. Du ved, at gaver den så godt du kan. Du får en ny gave hver eneste dag det er sandelig et eventyr.«

Indlægget Endnu lever eventyret – På rejse med Jens Bjerre blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Aften i stuen. Kaffe i kopperne. Hygge i lænestolen.

Hjemme. Men ikke et hjem.

Der er lyd i højttaleren og billede på TV-skærmen. Sød musik kendte stemmer og mennesker i bevægelse gæster os.

Klokken 20 er der åbnet for TV-apparatet eller radioen i over halvdelen af alle danske hjem. Vi har antennen oppe og ører at høre med og øjne at se med, selv om vi sidder b lukkede døre. Den elektroniske virkelighed er vor.

Vi har verden i stuen. Vi har underholdning, udfordring, oplys og kunst. Vi har venner og fjender. Vi er MED.

Historien om radio og TV i Danmark er en historie om menn Om millionerne ved højttaler og skærm og énerne bag

mikrofon og kamera – folk som Carstensen, der gav os Europa første radioavis; som kammersangeren,

der gjorde dansk radiofoni musikalsk; eller som Gunnar Nu-H Jens Frederik Lawaetz, som Svend Pedersen, som

Radio- og TV-historiebogen er som et familiealbum. Navne

er mange og billederne talrige. Minder om lyse stunder i selskab med FAMILIEN HANSEN eller muntre aftener i WEEKENDE berigende oplevelser ved TORSDAGSKONCERTEN, i RADIOTEATRET eller TV-TEATRET, spændende øjeblikke i KVIT ELLER DOBBELT-dysten, til fodboldkampe – minder om hverdagenes æterbårne virkelighed, der i mere end et halvt århundrede er kommet ind i stuen til os og har fået os t og græde, begejstres og ængstes i isoleret fællesskab med fem millioner andre danskere.

Indlægget En verden i lyd og billeder – Leif Ahm blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

>>>Jeg har aldrig selv fundet en firkløver, men med årene kom der et firkløver ind i mit hus…du mir ven, dronningen, og vores tre børn. I blev det fir-kløver, som blev lykken i mit liv, og som bragte solskin ind i mit hjerte. Jeg siger dig tak for der støtte, jeg har fået i dig og for alt det, som du har været for mig igennem de mange år, både før vi blev konge og dronning og bagefter. Jeg kan ikke takke dig nok for alt, hvad du har betydet for mig.<<

Kong Frederik ved taffelet på Christiansborg den 11. marts 1969

Indlægget Mit livs album, Margrethe, Benedikte, Anne-Marie blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

>>>Jeg har aldrig selv fundet en firkløver, men med årene kom der et firkløver ind i mit hus…du mir ven, dronningen, og vores tre børn. I blev det fir-kløver, som blev lykken i mit liv, og som bragte solskin ind i mit hjerte. Jeg siger dig tak for der støtte, jeg har fået i dig og for alt det, som du har været for mig igennem de mange år, både før vi blev konge og dronning og bagefter. Jeg kan ikke takke dig nok for alt, hvad du har betydet for mig.<<

Kong Frederik ved taffelet på Christiansborg den 11. marts 1969

Indlægget Mit livs alnum. Margrethe, Benedikte, Anne-Marie in normsey interns blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Indlægget 200 stueplanter i farver – Jan Elffees blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Indlægget Blumen fibel – Tysk blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.