-Kogebogens regler kan ikke gøre det alene. Det er egentlig det nysgerrige. Køkkenkunsten må vedkommende have på fornemmelsen; hun eller han må komme til det ved et skød.-

JACOB KNUDSEN

Det er selvfølgelig korrekt, at det ikke altid er nok at kende køkkenkunstens regler, når man vil lave godt mad, men det er nu forberedelsen og grundlaget for at kunne lave et vellykket ret. Når man er fuldt ud åbenlyst med køkkenkunstens gyldne regler, skal det være ekstra

pift-det nyskabelige – nok komme. Ideen med KØKKENSKOLEN er at give dem en madlavningsgrundbog – et solidt fundament for videre ku-linære eksperimenter og oplevelser.

I KØKKENSKOLENS hovedretter finder man et rigtigt varieret udvalg af lækre middagsretter, både ganske enkle og lidt mere udviklede retter. Hovedretter er klart opbygget og overskueligt inkluderet i grupper efter hvilken metode, de bruger. Det er praktisk at vide, om man skal bruge pande, gryde, ovn eller grill! Dejlig tallerken og spændende tilbehør har også deres afsnit

Men KØKKENSKOLEN giver ikke blot opskrifter. Forklarerne, lærerne og beskriver hvert eneste arbejdspunkt for hvert punkt, fra man står med råvarerne, til man serverer den færdige ret. Det hele er illustreret af instruktive billedserier trin for trin.

Når man på sin køkkenskole har, har man erhvervslivet så meget professionelle køkkenviden, at det er en fornøjelse at eksperimentere og komponere egne retter

KØKKENSKOLEN bliver på i alt fem inspirerende bind. I bind I Supper gav Morten Lie grundskrifterne på de forskellige former for aftensmad og bouil-loner m.m. I bind II blev forretterne gennemgået, i bind III Frokostretter. Efter hovedretter følger efterretter.

Efter en god middag kan man give ubetinget.endog sine slægtninge. OSCAR WILDE

Indlægget Køkken skolen – Hovedretter – Morten Lie – Lademnn blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Køkkenskolens regler kan ikke gøre det alene. Det er egentlig det nysgerrige. Køkkenkunsten må vedkomme have på fornemmelsen; hun eller han – må komme til det ved et skønhedsproblem.

(JACOB KNUDSEN)

Det er selvfølgelig korrekt, at det ikke altid er nok at kalde køkkenkunstens regler, når man vil lave godt mad, men det er nu forberedelsen og grundlaget for at kunne lave en vellykket ret. Når man er fuldt ud åbenlyst med køkkenkunstens gyldne regler, skal det ekstra pift – det nysgerrige – nok komme

Idéen med KØKKENSKOLEN er at give dem en madlavningsgrundbog – et solidt fundament for videre kulinarisk eksperimenter og oplevelser.

I KØKKENSKOLENS Frokostretter

Gennemgår Morten Lie’s nødopskrifter på en række lækre frokostretter, som man selv har mulighed for at variere efter smag og årstidens udbud af råvarer

For danskere har det været frokostagtigt en gennemsigtig, særlig klangfuld oplevelse, og er meget ofte ensartet med det store, kolde bord med lidt lunt. Det er en særlig nordisk specialitet, og gode tider skal man lave. Men også på dette kulinariske felt har vores stigende rejselyst på vores spisevaner været en succes. Vi har opdateret, at det bliver både smagslog og mere behageligt med en lækker og varm frokostret

Men KØKKENSKOLEN giver ikke blot opskrifter. Forklarerne, byggerne og beskriver hvert eneste arbejdspunkt for hvert punkt, fra man står med råvarerne, til man serverer den færdige ret. Det hele er illustreret af instruktive billedserier trin for trin.

Når man på sin køkkenskole har, har man erfaring med så meget professionel køkkenviden, at det er en fornøjelse at eksperimentere og komponere egne retter

KØKKENSKOLEN bliver på i alt fem inspirerende bind. I bind I Supper gav Morten Lie grundskrifterne på de forskellige former for supper og bouil loner m.m. I bind II blev Forretterne gennemgået. Efter Frokostretter følger Hovedretter og Efterretter.

-Efter en god middag kan man give enhver mulighed, selvom sine slægtninge OSCAR WILDE

Indlægget Køkken skolen – Frokostretter – Morten Lie – Lademann blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Den enkelte skole i køkkenskolen er sammensat af opfattelsen, at deres køkken ikke blot er et sted, hvor de daglige måltider skal tilberedes, men også et, hvor de kan være opfindsomme, og et sted, hvor deres indstilling er baseret på personlig tilfredshed.

I madlavning kan der altid læres noget nyt, hvad enten det er af det kinesiske eller det franske køkken, eller køkkenkunsten fra mere hjemlige him-melstrøg

Når et måltid er rigtigt tilberedt, er der madlavning en kunst. Man bruger alle sine sanser og beskæresager helt og fuldt med smag og køkkenets glæder.

Vi tager det for givet, at de er i betragtning af interesse for god mad og god madlavning. Hvad vi ikke kan tage for givet, er deres kyndighed. Fordi alle opskrifter er så letfattelige, klare og omfattende som muligt, er de fleste illustrerede trin for trin

Denne køkkenskole har som en hjælpende hånd, nemlig begyndere som for de mere erfarne. Prøven på at forklare det vigtigste krav, der stilles til redning, indkøb, opbevaring, planlægning og tillæg af enkelte retter og måltider. Den kan samtidig bruge i forbindelse med enhver anden kogebog

Indlægget Kokke skolen – Supper – Morten Lie blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Efter at have været mange ting, slumrende betegnet på lad optage til middag, små veksler, der ikke alle vederkvægede bånd, men gerne skulle forlyse øjet.

Forretter kan for eksempel være en lille elegant anretning af den fine middag, men den kan også være mere konstant for at dreje på et lille knæled hver dag. Den kan være varm el-jer kold, anrettet delvist el-ler på et stort tidspunkt. Den kan være sagtens af kun én ret eller af flere forskellige gudbydere

Franskmændene, som jo har prøvet at spise hors d’oeuvres (eget småretter), laver ofte forretter af det, der er til overs fra frokost eller middag fra den foregående dag: en lille porsionssalat med rester af gårsdagens afføring, og par sardiner til overs fra søndagsfrokosten, lille paté, og par fyldte æg osv., osv. Alt serveres i små skåle, der kommer ind på bordet på en gang, så hver især kan tage hvad og hvor meget man har

lyst til. Hors d’oeuvres kan selvfølgelig også portionsanrettes, man

skal blot huske, at der kun skal være en mundfuld af hvert ting. Det er ikke meningen, at man skal spise sig mætt i forret!

Forretten kan også være en kærkommen anledning til at lokke lidt grønt ned i en grøn, sagsfjendtlig familie. Mange børn (og voksne med) vil hellere spise rå (eller kolde) grønsader end de kolde udkogte vinterkartoffel eller dåseærter, som ofte følger hovedretten. En udhulet tomat med grøntsagsmayonnaise (lidt mayonnaise, godt med ærter og citronsaft most med en gaffel) eller en pocheret æg med lidt asparges til at dyppe i den blodige blomst, som vil drikke på det dyre kød, som man måske også hellere vil spise med et stykke brød og en skålsalat til

Om man vil servere dyr eller mindre dyr, er der en smagssag (og en sag for pengepungen), men man skal ikke absolut gå ud fra, at det dyr altid er det lækreste. Det mest velsmagende, man kan servere, vil ofte være, hvad turen byder på i løbet af året

lækrere. Man kan måle sig med et stykke surbrød med nye pillede retter, men et par gange så modne tomater fra haven er rangeret på et frisk salatblad og med lidt hjemmelavet mayonnaise til eller måske bare groft salt kan være en lige så stor delikatesse

I dette bind har vi samlet en række forretter til både hver dag og fest. Der mangler visse ting, f.eks. aftensmad, som vi alle har givet anvisninger på bindet i, og fisk, som vi for overskuelighedens skyld har samlet i næste bind. Men ellers er det noget for enhver smag, også senere som efterhånden burde være hurtigt inventar på et dansk middagsbord. En frisk salat med en olie/eddike marinade er en af de mest delikate appetitvækkere, man kan tænke sig

På illustrationerne side 6 og 7 viser vi et udvalg af hors d’oeuvres, blandet andet canapeer, den lille elegante godbid, som endelig ikke må forveksles med noget smørrebrød eller snitter. Canapeer kan også serveres til drinks

Indlægget Kokke skolen – Forretter – Morten Lie blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.