Caius Suetonius Tranquillus, der har skrevet så meget om andre, er selv kun lidet kendt. Han var søn af en romersk ridder, og hans manddomsår falder under kejser Trajan i begyndelsen af 2. århundrede e. Kr. Under Trajans efter-følger, Hadrian, var han en overgang sekretær ved kejse-rens personlige arkiv. Derefter hører vi intet om ham.

Den officielle titel på Suetons kejserbiografier er: De Vi-tis Caesarum Om kejsernes liv og levned. Bogen forelå afsluttet ca. 120 e. Kr.

Denne bog er så at sige alt, hvad der er bevaret af Sue-tons omfangsrige forfatterskab. Sueton var egentlig ikke historieskriver. Det fremgår tydeligt af titlerne på hans bøger (kun titlerne resterer!): Ciceros stat; Metoder til beregning af tiden; Grammatiske problemer; Græske skældsord; Romersk klædedragt; Berømte romerske dig-tere. Efter alt, hvad vi kender til oldtidens litteratur, kan vi sige, at den mand er mere filolog end forfatter eller hi-storieforsker. Titlerne tyder imidlertid på en ikke ringe horisont hos forfatteren, og et par andre af hans bøger: Berømte skøgers liv og levned; eller: Menneskenes fysiske mangler, synes at tyde på et større register, end man ellers ville vente at finde hos en klassisk filolog. Hans sprog-kundskaber var udadlelige, nogle af sine bøger skrev han endog på græsk.

Indlægget Romerske Kejsere, Seuton blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

Sueton kan med rette kaldes en populær forfatter, men ikke nogen succesforfatter. Med flid undgår han enhver billig ef-fekt, han introducerer ikke læseren i et rædselskabinet for at bibringe ham et letkøbt gys, hans mænd er såvist heller ikke helte eller skurke, kvinderne ikke sataner så lidt som dejlighe-der, de er alle mennesker på godt og ondt, mest det sidste. Og fra dem alle distancerer Sueton sig som den kølige iagtta-ger han er, men harmens sne brænder i hans hjerte. Men det vil ikke undgå den opmærksomme læser, at Suetons harme er motiveret ved begivenhedernes gang, som af Sueton kortlægges med pedantisk samvittighedsfuldhed og ledsages på de mest markante steder af gudernes stemme i form af varsler og spå-domme. Disse går som en sort tråd igennem hans kejserbiogra-fier: ingen vigtig begivenhed, især intet dødsfald sker uden at guderne først har givet deres vilje til kende gennem et varsel-ord, som den kløgtige kan tyde med det samme, den mindre kloge først bagefter og de mindre kloge er de fleste. Det skal dog indrømmes, at undertiden er disse varsler så dunkle, at det heller ikke er lykkedes en særdeles klog eftertid at for-stå dem selv moderne filologer må undertiden melde pas. Dette til trøst for en nutidig læser.

Af denne brug af varsler har man ikke på forhånd – lov at tro, at Sueton var overtroisk. I al fald delte han på det punkt sin samtids almindelige tro. I princippet troede nu alle

Indlægget Romerske Kejsere II, Seuton blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.