En jubilæumslog nå ja, det kan si jo se på tiden. Hvornår kan bogtrykkeriet fejre 50 års jubilæum berømmes det om godt 5 år. Så nogenlunde udspandt et killingsamling mellem Olaf Mohrdieck og mig ved juletid i 1989. Det var i de senere år, at vi i grove træk havde ramt et kommenterende jubilæum, og ved årsskiftet 1903/94 gik jeg i gang med det omfattende forskningsarbejde. Jeg er ikke kun omkring 15 til 2 år om at samle, tilføje og skrive en bog som denne Det er et møbelstykke, der glædeligt fører mig sammen med en lang række personer. De to væsentligste årstider ønsker at komme ind på et billedmateriale, som i en sommer giver et varieret og samtidig repræsentativt billede af ovenstående net, og at få indsamlingen af oplysninger, som jeg selv

er mere usædvanlige og nødvendige. Og emnet, ja, det er byens tre, gamle torve: Søndertory, Storetory og Norretory,

Faktisk er det ikke det mindst tilgædelige emne, der er valgt, for det er velsagtens på torvene, at meste gennem tiden har udspændt sig

Hvad skal man derfor vælge at vise, og hvad skal man undlade at tage med… Det er der i virkeligheden kun en, der kan beslutte: Mig selv! Nu ved at læse så, hvem der giver mig fald skal skydes på. Men når det er sagt, må det samtidig tilføjes: Alt kan jo umuligt komme med. Alene den grund, at bogens side er forladt fastlagt. Der er ikke sprækker efter en murstensroman men en indbydende, han-dy, informativ- og ikke mindst underholdende, byhistorisk bog. Det har været intentionerne, bogtrykker Olaf Mohr dødelig forudset sig af opgaven (og af mig).

Der er tilstrækkeligt givet billedsiden relativt kortfattede tekst ster, der samtidig skulle fremstå som letlæselige. Billedsiden er det væsentlige. De fleste fremtrædere i sort/hvid.

Særligt designet i farver. Bogen er i formatet 25 x 22 cm. Hvilket frembyder gode muligheder for at præsentere de flere og 300 billeder på en overskuelig måde. Forarbejdet ved bogens arbejde har, som nævnt,

mig i forbindelse med mange borgere, så vel som i Aabenraa Det har givet et nyt, positivt kendt skab, som alle er blevet genopfriskede. Det blev mødt med overordentlig stor imødekommenhed og en stående interesse for at medvirke til bogen tilgængelighed. Bag om bogen er der optaget en alfabetisk fortegnelse over de mange bidragydere. Uden disse medvirkende faktorer havde det ikke været muligt at præsentere læserne for Rundt om Byens Torve. Ved fælles hjælp og naturligt ikke mindst takket være Mohrdieck Tryk A/S, der valgte at markere sit 50-års jubilæum som erhvervsvirksomhed i Aabenraa på denne måde, er det lykkedes at få endnu en splint af byens historie fastholdt. Ændringerne i byen har øget tempoet væsentligt, ikke mindst gennem det seneste kvartal. Selv om der gennem nye fotooptagelser er søgt at leve op til ønsket om at følge et ændret udsyn gennem tiderne og helt op til jubilæumsåret 1995, kan den naturligt forekommende situation, hvor det allermest ikke er kommet med. Det kan skylde helt praktiske årstider, sådan som omfanget, at der går et stykke tid fra mig at aflevere med manuskript til sats, og indtil det færdige trykresultat er muligt. Men det er nok snarere undersøgelsen end reglen.

Jubilæumsbogen afsluttes med et tilbageblik til bogtrykkeri et tidligere hjem i en bagbygning til ejendommen Rams herred 22 samt en præsentation af nutidens rammer.

Aabenraa, Langevad 2, 1. august 1995 Svend Aage Faaborg

Indlægget Rundt Om Byens Torve – Svend Aage Faaborg blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.

I For at fastholde byhistorie på en lidt udraditionel måde, nemlig at husenes betydning og opfattes som et hele, besøge og belyse i form af billeder og relative kortfattede tekster, er der kommet til byens allerældste gader: Skibbrogade, Gildegade og Fiskergade. Der kan ikke sættes et årstal på deres oprindelse, men med en beliggenhed ved den østlige side af byen, har disse gader en naturligt samhæng med havnen, nærmere betegnet området ved “Skibbroen”, hvor byen har sin rod Hvad gadenavnene “Gildegade” og “Fiskergade” skylder sin herkomst, vil de blive redegjort for, når vi når frem til disse gader. “Skibbrogade”, som er den langstliggende af de tre gader, har, naturligt nok, navn efter det sted, der fører til: Skibbroen, hvor havnen. Men betegnet har ikke været åbent siden morgenen. Muligvis har betegnet “Skibbrogade” kun eksisteret fra midten af 1700-tallet, fra hvilket tidspunkt der i det mindste nok kunne tales om en “havn”. Indtil da måtte skibene bevæge sig foran på Rheden, og gods fra og til landet fragtes med mindre både. Hvis man tager udgangspunkt i, at “Skibbrogade”-navnet først opstod midt i 1700-årene, da der blev udført en ny mole og forudgående udbudsarbejde, vil der være en logisk forklaring på, at den oprindelige betegnelse for gadeudtrækningen fra Skibbroen til Storetorv var “Østergade”. Der vil samtidig stå et øjeblik sammen med, at Bisp Esbern af Slesvig efter bybranden i 1247-forlægget, at Kong Valdemars søn, Erik (Plovpenning), odelagde broderen af Abels besiddelser, heriblandt Aabenraa fik til opgave at genopbygge byen. Det skete ud fra en planlægning, hvor der fra torvet (“Storetorv”) udgik en vej mod vest til “Opnørå-hus”, en borg omkring Nybro/Nygade. Det er gaden, der i dag kendte som “Vestergade”, og i direkte forlængelse mod øst en vej, der førte til havnen/fjorden: “Østergade”.

Den ældste del af den eksisterende bebyggelse mod de tre gader, som bogen omfatter, er fra 1700-årene. Men da et hus har et relativt begrænset niveau, som alt andet, må det antages, at der har et eksisterende hus her gennem mindst 700 år Beboerne har højst sandsynligt været sådan, hvis erhvervslivet havde tilknytning til havet, hvilket vil sige fiskere, bådbyggere, vognmænd samt håndværkere og øverste, som er nødvendige for, at et pluralistisk samfund kan fungere. Det kunne endnu færre end 50 år siden, hvor livet, bogstaveligt talt, kunne udfolde sig her, uden at man behøver at forlade kvarteret. Rent praktisk kom det til udtryk ved, at der bor så mange jordmoderer i haven som en bedemand. Denne bog vil give eksempler på de mange forskellige forretningsmuligheder og butikker, som var medvirrende til at danne en gade, hvor der var noget nyt at se, hvor man havde sin rod, også uansat der, målt efter vores dages forhold, den lille hals under de beskyttede kår. Men sådan “havde” jo næste gang i gaden det, så det blev taget for en naturlig ting. Man hjælper hinanden med det lille, der var at dele om. Ingen behøver at føle sig forladt. Til gengæld “vidste” alt om hinanden. Det behøver dog ikke altid at have en negativ ladet betydning, men var en medvirkende faktor i netværket, som i dag er overladt “det offentligt” at tage på. løvrigt ikke altid med det forventede resultat.

Det er med disse ting for øje, denne bog skal læses og studeres. I samme ånd skal det (også her) kraftigt pointeres, at ikke alle ting og personer kan nævnes og omtales. Har venligst forståelse for, at dette er en umulighed. Når der gennem tiden er mange mennesker i dette kvarter, har vejviseroplysningerne fra 1948 og 1970 udtrykt det. Hvor jeg har fundet det ønskeligt

Indlægget Aabenraa – Billeder VIII – Svend Aage Faaborg blev først udgivet på Hobby-loppeshoppen.dk.