prolog

Af museumsinspektør Erik Kjersgaard

Den danske statsminister Ove Høegh-Guldberg, der ledede regeringen fra 1772 til 1784, var ikke nogen ørn på det udenrigspolitiske område; men han gjorde nyttige iagttagelser. Som verden så ud, mente han, kunne man regne med, at der med regelmæssige mellemrum udbred omfattende kri-ge blandt stormagterne, og at disse ville vare en seks-otte år. Tog man sit udgangspunkt ved 1720, havde man på rad og række haft Den polske Arvefølgekrig. Den østrigske Arvefølgekrig, Den preussiske Syvårskrig og senest den igangvæ rende Amerikanske Frihedskrig, der brød ud i 1776 og for alvor blev farlig, da Frankrig to år senere gik ind i krigen på amerikanernes side.

Et ubetinget gode ved disse krige var, at Dan-mark ikke deltog i nogen af dem, men forblev neutralt, fortsatte sin handel til alle sider, udvi dede sin handelsflåde og periodevis erobrede sto-re dele af hele verdens fragtmarked.

Udenrigsministeren Andreas Peter Bernstorff formulerede sine tanker om den oversøiske han-del i et krav: Frit skib giver fri ladning. Det skulle ikke bare forstås således, at et skib, der sejlede under Dannebrog, frit kunne føre varer f. eks. fra de dansk vestindiske øer til København, men også kunne bringe franske varer fra franske kolonier til Frankrig uden at blive standset af et engelsk krigsskib.

Når man hertil føjer, at Danmark havde sine egne faste handelsforbindelser med Kina, In-dien, Afrika og Vestindien, at alle priser også fragtrater-stiger i krigstid, og at de krigsføren de magter skabte stor efterspørgsel på mange va rer både kanoner og smør, så begriber man Ove Høegh-Guldbergs inderlige tilfredshed med den tingenes tilstand, der pumpede den rene fortje-neste ned i danske lommer.

Den storpolitiske feberkurve kunne aflæses på fabrikant J. F. Classens krudtmølle og kanonstø-beri i Frederiksværk. Når der var krig, summede det af foretagsomhed. Når fredsrygterne begynd-te at svirre, vandrede Frederiksværk lige frem imod konkursen, som Classen dog altid forstod at undgå. Han brugte staten som sikkerhedsnet.

De velstandsbølger, der som store dønninger

brød ind over Danmark navnlig København efterlod en del vraggods. Noget heraf har vi fo øje endnu en række kønne, omend ofte brand hærgede pakhuse langs kajerne i inderhavner kendelige på deres mange luger og hejseværkes Og rundt om i byen ses de palæer, storhandelen matadorer byggede således Erichsens palæ, na Handelsbankens hovedsæde ved Kongens Ny torv. Agent Erichsen var en ekstravagant herrs der ikke mente, at hans linned kunne vaskes god nok i København, så han sendte det til London med sejlskib.

Den sidste tredjedel af 1700-årene er af efter tiden blevet kaldt Den florissante dvs. de blomstrende – Handelstid, og den står i erindrin gen som en gylden epoke. Men man behøver ikk at kradse ret meget i overfladen for at opdage at forgyldningen var tynd, for ret beset bygged. denne vældige verdenshandel ikke på stort ande end krige og konjunkturer. Den gentog sig i åren 1914-18, og da kaldte man uden omsvøb speku lanterne for gullasch-baroner”.

Den tyske forfatter Berthold Brecht, der 1930’erne søgte tilflugt i Danmark for her at und drage sig nazismen, var meget utilfreds med si nye hjem. Danskerne har ingen mening om poli tik,” sagde han, de eksporterer svin”. Hvor iro nisk-Ove Høegh-Guldberg kunne såmænd hav skrevet under på Berthold Brechts karakteristil om den lensomme danske neutralitetspolitik!

berg. I skuespillet Mutter Courage et histo Men Brecht så skarpere og længere end Guld. risk stykke fra Trediveårskrigen skildrer har kvinden med trækvognen, kantine-mutter, de hverken er for eller imod nogen og bare har si udkomme af krigen. Hun må miste det bedste hun ejer: sine børn. Moralen er, at den der vi leve af krigen, før eller senere indhentes af den og må betale prisen. Dette var netop, hvad de skete for Danmark i 1801 og 1807.

Den glimrende handel var en farvestrålende boble, der var dømt til at forsvinde igen næsten sporløst. Dette var så meget mere sikkert, som statens finanser også var med i den glade dan om guldkalven. Truede aktieselskaber blev af sta