VERDEN
VIRKELIGHEDENS
>>Jeg er en tutsikvinde, som oplevede folkemordet i Rwanda i 1994, skriver Yolande Mukagasana. I Døden vil ikke have mig fortæller hun om de rædsler og grusomheder, hun på førstehånd oplevede, da helvede brød løs i det afrikanske land Rwanda.
Yolande var en ganske almindelig kvinde med mand og tre børn. Hun arbejdede som sygeplejerske med egen klinik i en forstad til hovedstaden Kigali. Den 6. april 1994 brød hendes verden sammen. Den dag blev Rwandas præsident Habyarimana dræbt ved et attentat på sit privatfly. En halv time senere startede det største folkemord efter anden verdenskrig. Rwandas hutu-befolkning ville af med tutsierne, der altid havde været i mindretal, men som hutuerne mente havde for stor magt og rigdom. Yolande og hendes familie var tutsier, så de vidste, at deres liv hang i en tynd tråd. Det var umuligt at slippe ud af landet, så familien flygtede ud på savannen, prøvede at finde hjælp hos bekendte og kæmpede for ikke at blive opdagede. Men til sidst gik det galt. Familien kom fra hinanden, og Yolandes børn og mand blev fanget og myrdet. I seks uger holdt Yolande sig skjult, inden det lykkedes hende at flygte ud af Rwanda. I dag bor hun i Belgien.
Med sin stærke og uhyggelige beretning har Yolande Mukagasana givet et personligt vidnesbyrd om massakren, der hærgede Rwanda, og som kostede op mod en million mennesker livet.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.