FORORD

Da jeg var dreng, drømte jeg om at rejse ud og opdage verden padle op ad ukendte floder, drage ind i mørke jungler og gennemkrydse glødende ørkener. Når jeg strejšede omkring i skov og krat, gav jeg mig eventyret helt i vold. Der var ikke den tjørnetilgroede mergelgrav, ikke det vandløb, den forladte grusgrav eller den bakke top, som ikke blev udforsket. Nysgerrigheden efter at se, hvad der gemte sig bag det næste træ, var umættelig. Drengedrømmene gik i opfyldelse i Ny Guineas jungle, i Afrikas og Australiens ørkener, i Himalayas bjerge. Ind imellem samledes gennem 25 år mange forskellige rejse oplevelser, som først nu kommer op af kramkisten.

Verden er blevet lille. Med jetßy kan vi i dag komme hurtigere til Afrika, Asien og Amerika, end vi kan rejse med tog fra Gedser til Skagen. Fjernsynet bringer os hele verden og verdensrummet med ind foran lene-stolen. Det betyder øget viden til mange mennesker, men det sløver også fantasien. Det hele er så tæt på og ferdigserveret. Hvor er nysgerrigheden, eventyret og udfordringen? Mange unge, der vokser op i nutidens teknik og effektivitet, opfatter tilværelsen som grå og

kedelig. Men der er stadig eventyr at opleve og opdagelser at gøre, hvis man er nysgerrig og har fantasi. Vor verden er stadig vidunderlig og spændende, fuld af mysterier.

Eventyret kan opleves i kunsten, i udforskningen af for-tidens og naturens gåder og i videnskabens skuen ud i fremtiden. Alt det har jeg forsøgt at fortælle om i denne bog, men med så vidtspændende et emnevalg har jeg måttet søge råd og vejledning hos mange hjælpsomme mennesker. Specielt ønsker jeg at takke magister Louis Hjarvard fra observatoriet Sparretorn, som har udar-bejdet artiklerne om guldhornenes gåde og om fremtidens rejsemål i universet.

Det kan måske være svært at se sammenhængen mellem så vidt forskellige emner som for eksempel hulemalerier sammen udtryk for menneskets eventyrlige skabertrang den trang som har drevet os ud på den lange vandring og arkitektur, astrologi og videnskab. Men det er alt-fra klippehulerne til rumskibene.

Jo, eventyret eksisterer endnu. Det finder sted hver ene ste dag. Et minde fra min barudom: Min far vækkede mig en tidlig morgen, da det endnu var mørkt. Han sagde, at jeg skulle stå op og følge med ham for at opleve et eventyr. Vi gik op på en bakke bag ved huset. Her så vi solen stå op og lyset komme frem. Far sagde: »Her slår man ikke i stykker, man slår ikke tiden ihjel. Brug har du en ny dag. Det er en gave til dig. Du ved, at gaver den så godt du kan. Du får en ny gave hver eneste dag det er sandelig et eventyr.«