VIRKELIGHEDENS
I sommeren 1978 fløj en helikopter med et hold russiske geologer hen over et område ved floden Abakan og Sajanbjergene i Sibirien. Formålet var at luftfotografere eventuelle forekomster af jernmalm. Ifølge de officielle kort var området ubeboet, og der var 250 km til nærmeste bebyggelse.
Pludselig fik piloterne øje på noget gådefuldt midt i ødemarken: En køkkenhave! Da geologerne undersøgte sagen nærmere, mødte der dem et overraskende syn.
I et lille primitivt træhus og et tilhørende anneks fandt de en familie, der levede fuldstændigt afsondret fra omverdenen. Deres tøj var af hampelærred, og føden bestod mest af kartofler og urter fra køkkenhaven. Ild fik de fra fyrsvamp og flintesten, og lys kom fra en brændende lysespån.
Hvem var disse mennesker? Hvorfor levede de her som eneboere?
En ældgammel bibel i huset var nøglen til gåden. Familien, der tilhørte en gammel religiøs sekt fra før Peter den Stores tid, var flygtet fra deres landsby efter den russiske revolution. Her i det uvejsomme bjergterræn boede nu det 83-årige familieoverhoved Karp Osipovitj Lykov med sine to sønner og to døtre i alderen 38 til 56 år. Moderen var død i 1961.
Journalisten og forfatteren Vasilij Peskovs bog fortæller om familiens Robinson Crusoe-agtige tilværelse, præget af en tro og gudsfrygt, der kræver ubetinget nøjsomhed og ydmyghed. “Det er os ikke tilladt” var svaret, når geologerne tilbød nutidige fødevarer og hjælpemidler. Men mødet med civilisationen betød drastiske ændringer i familiens liv, herunder et kort og mislykket ægteskab for den yngste datter Agafja.
Kun Agafja lever endnu. Hun har prøvet vor tids bekvemmeligheder og samværet med andre mennesker. Men Agafja følger sin tro. Hun har valgt at leve – og dø – som eneboer i tajgaen
VERDEN
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.