VIRKELIGHEDENS
“Liget af en ung kvinde mellem 15 og 22 år er blevet fundet i et parkeringshus i Doncaster. Hun har været udsat for grov vold og seksuelt overgreb.”
Da Irene Ivison læste denne notits i avisen, vidste hun instinktivt, at det var hendes 17-årige datter, Fiona, der var død. Skønt hun havde gjort alt, hvad en mor kan, for at få sin datter til at vende hjem, var Fiona alligevel smuttet gennem det trygge middelklassehjems sikkerhedsnet og var, da hun døde, både narkoman og prostitueret.
Fiona var en klog og sød pige, som tidligt viste engagement for samfundets svageste. Som 14-årig begyndte hun at komme i det fremmedartede rastafari-miljo, hvis ideer om frihed og lighed, tiltrak hende. Her forelskede hun sig i en 33-årig sort mand, Elroy, som introducerede hende til hash og andre stoffer, og som hun en kort overgang boede sammen med. Elroy blev fængslet for tyveri, og Fiona flyttede hjem til sin familie. I nabolaget faldt hun for en anden rastafari-fyr, Zebbi, som om muligt var endnu dårligere selskab end Elroy. Zebbi var nemlig alfons, og de sidste uger af sit liv arbejdede Fiona som prostitueret.
Fionas historie er beskrivelsen af en ung pige, hvis søgen efter selvstændighed og identitet bragte hende i kontakt med et barsk miljø, som hun slet ikke var rustet til at klare. Det er også skildringen af, hvordan en mor forgæves forsøgte at beskytte sin datter uden at ødelægge tilliden mellem dem.
VERDEN






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.