E FTER ANC’s valgsejr blev Desmond Tutu i 1995 udpeget af Nelson Mandela til at lede Sydafrikas Sandheds- og Forsoningskommission. Et epoke- gørende forsøg på at gennemføre en overgang fra despoti til demokrati ved på én gang at bringe fortidens grusomheder frem i lyset og arbejde for forsoning mellem tidligere fjender.
INGEN FREMTID UDEN TILGIVELSE er Desmond Tutus peronlige beretning om kommissionens arbejde. Ifølge ham måtte det sydafrikanske folk være i stand til at tilgive, hvis sårene fra apartheid skulle læges. Med sin religiøse erfaring, sin glødende passion og humanisme viser Desmond Tutu en dyb tiltro til forsoningsprocessen. Men han skjuler ikke de pro- blemer, der knytter sig til dette enestående projekt.
Erfaringerne fra Sydafrika viser, at det er muligt for mennesker at leve side om side, selvom de har begået frygtelige handlinger mod hinanden. Derfor er det håb og den inspiration, som bogen præsenterer, af stor værdi for andre konfliktområder i verden.
“Bogen går dybt ned. Åndelig, men aldrig abstrakt. Gribende, men optimistisk og stolt over befolkningens eksempel. En central førstehåndsberetning om menneskerettigheder generelt og Sydafrika specielt. På linje med fx Wiesenthals bøger.” – IBC
*
Desmond Tutu, født 1931, er kendt verden over som en af de mest passionerede forkæmpere for menneskerettigheder og demokrati i Sydafrika. Ærkebiskop i Cape Town 1986-1996. Desmond Tutu har skrevet flere bøger om forholdene i Sydafrika. 1 1984 modtog han Nobels Fredspris.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.