KAMÆLEONEN
Ægteskabssvindlerens meriter er man som oftest tilbøjelig til at se ud fra en komisk synsvinkel, med et skuldertræk overfor de tossede kvinder, der lader sig overliste af et tilfældigt stykke mandfolk, som tuder dem ørene fulde med >>kærlighed<< og en tryg beskyttet tilværelse o. s. v.
Ved at læse Bech Nygaards bog tvinges man til en revolutionerende omstilling af dette syn. Efter B. N.s opfattelse står man her over for en modbydelig snylter på samfundet, et slimet kryb, som man egentlig ikke begriber, at nogen kvinde ved sin fulde fornuft kan falde for, og når han så endda går den professionelle alfons i bedene, tør man nok sige, at komikken<< forsvinder.
Men det er altid interessant at læse også om livets vrangside, livets mindre opbyg- gelige temaer, og Bech Nygaard har med vanlig dygtighed i sin menneskeskildring i KAMELEONEN malet et billede af L. F. Hansen, ægteskabssvindler par excellence.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.