Knagsted – Gustav Wied

Knagsted – Gustav Wied

‘Knagsted’ følger op på persongalleriet fra ‘Livsens ondskab’ og har som hovedpersoner vennerne nihilisten Knagsted og den godhjertede, naive Clausen. De to tager sammen på en længere udenlandsrejse, der blandt andet fører dem til Berlin, Dresden og kurbadene i Karlsbad og til mødet med en række komiske personligheder. Makkerparret er, trods uadskilleligheden, uenige om alt og diskuterer rejsen igennem små og store hændelser. Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære.

‘Knagsted’ kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller ‘Livsens ondskab’ og ‘Pastor Sørensen & co.’. ‘Knagsted’ kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller ‘Livsens ondskab’ og ‘Pastor Sørensen & co.’. Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

Knagsted – Gustav Wied

Om Forfatteren

Få danske forfattere har som Gustav Wied overbevist som både prosaist og dramatiker.
Roman- og novelleforfatteren Wied portrætterede blændende og satirisk den danske provins med dens særlinge og fantaster og gav os udødelige figurer som tolderen Knagsted, overlærer Clausen og den forbitrede Thummelumsen.
Dramatikeren Wied mestrede den folkelige komedie til fingerspidserne. Men var samtidig en ihærdig fornyer af teateret, tydeligst med de såkaldte ”satyrspil”, blandt hvilke ”Dansemus” står som et besynderligt, kunstnerisk forfinet og eksperimenterende højdepunkt i forfatterskabet. Hele Wieds værk er gennemsyret af en dyb ambivalens overfor menneskeheden. Han  udleverer skånselsløst uden hensyntagen til rang, stand og køn.