Kølvandsstriber
fortæller, hvordan det gik drengen fra Vejle, da han forlod Blindeinstituttet og skulle klare sig selv. Dog er værket ikke umiddelbart en fortsættelse til den afsluttede helhed, der udgøres af erindringsbøgerne „Stjernerne blegner” og „Det gode Lys”.
Bogens hovedtema er skildringen af en kunstners udvikling fra de ganske unge år som organist i provinsen – afbrudt af ophold i København og Paris – til den litterære debut som 34-årig. Dens rige portrætgalleri er ikke begrænset til disse tyve år, men hentes også fra arbejdet siden i presse og radio. Kendte navne – så forskellige som Thøger Larsen, Vilhelm Lundstrøm, Mogens Wieth, Jeppe Aakjær, Thit Jensen og Johannes Buchholtz – portrætteres sideløbende med anonyme profiler.
GYLDENDAL






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.