stre menneskelig fint. Hun er anderledes end jeg, og jeg kunde kun hjælpe een Gang. Og nu vil vi da ikke tale mere om det, Natanael.

Jeg husker at der i Egils Saga fortælles, at en Mand mangfoldige Aar efter Egils Død fandt en stor Hoved- skal i Jorden. Den var meget tung og af usædvanlig Tyk- kelse. Da Manden lagde den paa Kirkediget og huggede til den med sin Økse af al Magt, blev der i Kraniet kun et hvidt Mærke. Man mente da det maatte være Egil Skallagrimsons Hovedskal. Jeg tror det har sig paa sam me Vis med min Livslod herefter. Den er som Gud vil naar det aldrig bider paa min Ensomheds Lod, hvorda saa ens Vrede og Nød er om Natten, naar man vaage