Forstaar du, Mand! Nu opgiver han!!

Med vild Fryd mærkede han Vinden mod sit Ansigt. Røgen kom pulsende op over Agrene, han spærrede Munden op og slugte den. Hans Spring var vældige. Den røde Lysning blev større og større. Han sprang..

Han tænkte ikke paa Klara og Barnet, ikke paa de vilde, brø- lende Dyr i Stalden. Kun een Tanke malede som en tordnende Kværn i hans Hjerne: Nu opgiver han!