INDLEDNING

Jeg har modtaget et heftigt indtryk af den modsigelse, vi har skabt mellem menneskets bestemmelse og de samfund som men- neskene har fået i stand. Derfor har jeg skrevet som jeg har gjort. Det var mit kald.”

Således udtalte Ibsen sig som gammel til en fransk be- søgende. Og ordene rammer noget væsentligt i hans digtning. Den er på een gang dyb i sin skildring af hvordan mennesker er og høj i sine fordringer til hvordan de bør være. I sin for- ening af idealistisk stræben og psykologisk boren står den midt- vejs mellem romantik og realisme; og denne dobbelthed er ikke mindst kendelig i hans rigeste værk, Peer Gynt”.

Da han skrev det, var han 39 år, på højden af sin digter Baggrund.. kraft, men først nylig slået igennem som forfatter. Bag sig havde han drøje og onde år; som sceneinstruktør i Bergen og Kristiania oplevede han flere fiaskoer end succes’er, blev efter- hånden forgældet og forsumpet, i evig splid med uduelige skue- spillere, en vrangvillig teaterdirektion og et trægt publikum. Under trykket af de små kulturforhold og ofte i tvivl og skam over sig selv fik han levende erfaringer for hvordan menne- skene ikke bør være. Men i litteraturen så det gerne ander- ledes ud. Romantikken, som var kommet senere til Norge end til Danmark, opnåede i 1840’erne og 1850’erne en efterblom- string takket være fremdragelsen af den rige nationale arv: folkeeventyrene blev optegnet og genfortalt af Asbjørnsen og Moe (1841-44), i en norskere sprogform end man hidtil havde set på tryk; folkeviser, sagn og myter blev indsamlet og udgivet, de gamle sagaer oversattes, og historikerne med P. A. Munch i spidsen hævdede nordmændenes hovedandel i den „oldnordi- romar

Nation