INDLEDNING

Det er ikke så langt siden, at man tager det for givet, at videnskabens opfattelse af verden ville være smuk, ordnet og simpelt. Som tiden går, har vi fået en række overraskelser. Skønheden er der, men ikke som den ventede. Ordenen er der, men ikke så den beskytter vores spørgsmål. Simpelheden er forsvundet.

Der kan ikke gives noget bedre eksempel på dette sidste indhold af denne bog. Stærkt set er verden omkring os, at det er alt, hvad vi kan se, føle og røre ved Det synes så velbekendt, at vi læser de følgende sider, der fortæller, hvad forskere har opdaget herom i de sidste 50 år, de sidste 20, de sidste 2. Når man ser på en diamant f.eks. synes at præge materialet. Men når vi læser om den, finder vi, at diamanterne er et møntligt arrangement af atomer, som selv nærmest er rummer uendelige små elektroner, der hvorvler rundt om kernen, der består af protoner og neutroner. Om alt dette ved vi nu, at det er stof, men vi er på ingen måde sikre på, at billedet er komplet. Indenfor atomets lille bitte hjerte, kernen, er der fundet ikke mindre end 30 slags elementarpartikler, og ingen kan sige, hvad den yderligste måtte dukke op under bombardement af kernen. Jo mere forskere undersøger, desto mindre synes løsningen at være.

Stoffets mysterier har stimuleret for tiden store forskere. Der er grund til, at vi bør tage del i deres anmodning. Den ene er ren og skær fornøjelse eller den æstetiske glæde, hvad man nu vil kalde det, ved at trænge ind i det ukendte. Den anden er forståelsen, som kan åbnes

Denne forståelse bør vi have, ikke alene for dens egen skyld, men også for den magt, den giver os i hånden. Ved at forstå stoffets natur kan vi bruge det for vores egne formelle, dødbringende eller velsignende. En stump uranmalm ser lige så skikkelsisk ud af enhver anden sten. De første undersøgelser af den syntetiske bare at være af almindelig akademisk interesse. Men i løbet af en generation ydede stater milliarder af dollars til videnskabelige projekter, ikke helt akademiske, men de var en direkte følge af den første uskyldige undersøgelse Det håndhævede nemlig, at undersøgerne var kommet ind på en vej til at køleskabet fryser, som mennesket aldrig havde rådet over. Resultatet er, at verdenshistorien er gennem de sidste 20 år.

Ikke sådan kan man vende igen. Der er blot en chance for, at den vender tilbage til det modsatte. Og imens må man undersøge og statsligt endelig tage beslutningerne, som bliver nødvendige, og almindelige ansvarlige borgere må også have deres tank frem. Det vil de ikke kunne medmindre de står, hvad de går igennem. Videnskaben vil kunne give os en bedre verden, hvis det er tiltrængt meget sikkert, at det gør det. Det betyder, at vi til at begynde med må erhvervse os i den nødvendige viden, som kan hjælpe os til forståelse. Denne bog er et skrid fremad i retningen

C. P. SNOW