FORORD
Sueton kan med rette kaldes en populær forfatter, men ikke nogen succesforfatter. Med flid undgår han enhver billig ef-fekt, han introducerer ikke læseren i et rædselskabinet for at bibringe ham et letkøbt gys, hans mænd er såvist heller ikke helte eller skurke, kvinderne ikke sataner så lidt som dejlighe-der, de er alle mennesker på godt og ondt, mest det sidste. Og fra dem alle distancerer Sueton sig som den kølige iagtta-ger han er, men harmens sne brænder i hans hjerte. Men det vil ikke undgå den opmærksomme læser, at Suetons harme er motiveret ved begivenhedernes gang, som af Sueton kortlægges med pedantisk samvittighedsfuldhed og ledsages på de mest markante steder af gudernes stemme i form af varsler og spå-domme. Disse går som en sort tråd igennem hans kejserbiogra-fier: ingen vigtig begivenhed, især intet dødsfald sker uden at guderne først har givet deres vilje til kende gennem et varsel-ord, som den kløgtige kan tyde med det samme, den mindre kloge først bagefter og de mindre kloge er de fleste. Det skal dog indrømmes, at undertiden er disse varsler så dunkle, at det heller ikke er lykkedes en særdeles klog eftertid at for-stå dem selv moderne filologer må undertiden melde pas. Dette til trøst for en nutidig læser.
Af denne brug af varsler har man ikke på forhånd – lov at tro, at Sueton var overtroisk. I al fald delte han på det punkt sin samtids almindelige tro. I princippet troede nu alle
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.