J acqueline Bouvier Kennedy Onassis er en af det 20. århundredes mest fascinerende personlighe- der. Længe før sin død i 1994 var hun en myte. Hun blev et billede på ungdom og fornyelse, på den ny tid. Som USAs yngste præsidentfrue nogen sinde kastede hun i sit ægteskab med John F. Kennedy et drømmens og eventyrets skær over os alle.
Jackie Kennedy sørgede selv for at holde myten i live. Fra den dag da den myrdede præsidents hoved sank ned på hendes lyserøde Chanel-dragt, vogtede hun over det mediebillede, der i høj grad blev skabt af hende selv: Myten om den ufejlbarlige præsident, det fuldendte ægteskab, det forbilledlige familieliv. Men hvad gemte der sig bag den perfekte maske?
Katherine Pancol forsøger at trænge om bag Jacqueline Kennedys offentlige billede og finde kvin- den Jackie.
Hun tegner et portræt af en stærk og kompleks kvinde begavet, charmerende, vittig, til tider uimodståelig, men også neurotisk, selvisk, ustadig og forkælet. Fra barndommen med den følelskol- de mor og faderen, der tidligt lærte Jackie at forstille sig for at tiltrække mændenes opmærksomhed, over ægteskaberne med den kronisk utro Kennedy og milliardæren Onassis til hendes død den 19. maj 1994.
Jackie Kennedy – Bag masken er et indfølt og nuanceret portræt af en af vor tids mest spændende kvindeskikkelser.
Tillæg til FEMINA nr. 14, 1997 Chefredaktør: Jutta Larsen
FEMINA






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.