Aabenraa – Billeder VIII – Svend Aage Faaborg

FORORD

I For at fastholde byhistorie på en lidt udraditionel måde, nemlig at husenes betydning og opfattes som et hele, besøge og belyse i form af billeder og relative kortfattede tekster, er der kommet til byens allerældste gader: Skibbrogade, Gildegade og Fiskergade. Der kan ikke sættes et årstal på deres oprindelse, men med en beliggenhed ved den østlige side af byen, har disse gader en naturligt samhæng med havnen, nærmere betegnet området ved “Skibbroen”, hvor byen har sin rod Hvad gadenavnene “Gildegade” og “Fiskergade” skylder sin herkomst, vil de blive redegjort for, når vi når frem til disse gader. “Skibbrogade”, som er den langstliggende af de tre gader, har, naturligt nok, navn efter det sted, der fører til: Skibbroen, hvor havnen. Men betegnet har ikke været åbent siden morgenen. Muligvis har betegnet “Skibbrogade” kun eksisteret fra midten af 1700-tallet, fra hvilket tidspunkt der i det mindste nok kunne tales om en “havn”. Indtil da måtte skibene bevæge sig foran på Rheden, og gods fra og til landet fragtes med mindre både. Hvis man tager udgangspunkt i, at “Skibbrogade”-navnet først opstod midt i 1700-årene, da der blev udført en ny mole og forudgående udbudsarbejde, vil der være en logisk forklaring på, at den oprindelige betegnelse for gadeudtrækningen fra Skibbroen til Storetorv var “Østergade”. Der vil samtidig stå et øjeblik sammen med, at Bisp Esbern af Slesvig efter bybranden i 1247-forlægget, at Kong Valdemars søn, Erik (Plovpenning), odelagde broderen af Abels besiddelser, heriblandt Aabenraa fik til opgave at genopbygge byen. Det skete ud fra en planlægning, hvor der fra torvet (“Storetorv”) udgik en vej mod vest til “Opnørå-hus”, en borg omkring Nybro/Nygade. Det er gaden, der i dag kendte som “Vestergade”, og i direkte forlængelse mod øst en vej, der førte til havnen/fjorden: “Østergade”.

Den ældste del af den eksisterende bebyggelse mod de tre gader, som bogen omfatter, er fra 1700-årene. Men da et hus har et relativt begrænset niveau, som alt andet, må det antages, at der har et eksisterende hus her gennem mindst 700 år Beboerne har højst sandsynligt været sådan, hvis erhvervslivet havde tilknytning til havet, hvilket vil sige fiskere, bådbyggere, vognmænd samt håndværkere og øverste, som er nødvendige for, at et pluralistisk samfund kan fungere. Det kunne endnu færre end 50 år siden, hvor livet, bogstaveligt talt, kunne udfolde sig her, uden at man behøver at forlade kvarteret. Rent praktisk kom det til udtryk ved, at der bor så mange jordmoderer i haven som en bedemand. Denne bog vil give eksempler på de mange forskellige forretningsmuligheder og butikker, som var medvirrende til at danne en gade, hvor der var noget nyt at se, hvor man havde sin rod, også uansat der, målt efter vores dages forhold, den lille hals under de beskyttede kår. Men sådan “havde” jo næste gang i gaden det, så det blev taget for en naturlig ting. Man hjælper hinanden med det lille, der var at dele om. Ingen behøver at føle sig forladt. Til gengæld “vidste” alt om hinanden. Det behøver dog ikke altid at have en negativ ladet betydning, men var en medvirkende faktor i netværket, som i dag er overladt “det offentligt” at tage på. løvrigt ikke altid med det forventede resultat.

Det er med disse ting for øje, denne bog skal læses og studeres. I samme ånd skal det (også her) kraftigt pointeres, at ikke alle ting og personer kan nævnes og omtales. Har venligst forståelse for, at dette er en umulighed. Når der gennem tiden er mange mennesker i dette kvarter, har vejviseroplysningerne fra 1948 og 1970 udtrykt det. Hvor jeg har fundet det ønskeligt