HENRIK BECKER
CHRISTENSEN er fot 1950 i Vejle. Han er mag.art. I historie og har sklen 1976 varet ansat ved fastitut fue grammeregionsforskning i Aa benraa. Han har skrevvi Inger om Europarådet og graseregionerne, den poli tiske skandinavisme i Dan mark, Harvejen i Sonderjyl land og dansk mindretals politik i Nonblewig. Hertil kommer flere afhandlinger om dank ekonomisk historie i det 17, og 10. arch.
JORGEN WITTE er fodi 1916 i Flensborg. I 1973 blev han mag.art. historie sed Arhus Universitet og samme år amat ved Landsarkivet i Aabenraa Han har bla skrevet om Den dewigsky Forening 1849 32. St. Jor gens kirke i Aabenraa ca. 1900, Aabenraa bornehave seminarium 1953 2 samt biografier al danske og tyske nordslesvigere. Derudover har han skrevet om landar- bejdernes og tyn vendets kåri slutningen af des 19. ách.
Aabenraa Bys Historie 1915-70 er skildringen af byens og borgernes vej fra de magre år lige efter Besættelsen til de gode år i de glade tresseres, Hovedlinjerne er de samme som i resten af Danmark. men forfatterne følger her, hvordan det gik i Aabenraa,
De tager deres udgangspunkt i det okonomiske grundlag for byens liv. Den betydningsfulde engroshandel med bl.a. korn og foderstoffer ved havnen belyses, men også byens detailhandel, industri og håndværk behandles indgående. I slutningen af denne periode blev den offentlige sektor med administration og service tilsvarende en betydelig arbejdsplads for mange aabenraaere.
De to historikere skildrer, hvordan livsbetingelserne ændrede sig for byens befolkning. Mod slutnin gen af 1950erne faldt arbejdsløsheden langt om længe, og forbruget begyndte at rette sig mod mere varige forbrugsgoder. Boligforeningerne hayde iværksat et stort boligbyggeri, så man endelig slap ud af besettelsesårenes akutte boligmangel; hertil kom i 1960erne et omfattende parcelhusbyggeri. Der blev også bygget nye veje og gader til den stærkt voksende bilpark f.eks. Vestvejen og Dronning S Margrethesvej
Resultatet af den store udbygning af den lille købstad med de snævre gader til en moderne kommune kan ses i dag. Bogen skildrer imidlertid også ambitiose, men mislykkede projekter, som dengang man forsøgte at bygge en mægtig omfartsvej fra Fladsten over en kæmpebro til Vestvejen, og de forgæves försog på at skaffe byen en flyveplads!
Bogens sidste afsnit drejer sig om forskellige sider af det politiske og kulturelle liv i byen. Forfatterne har koncentreret sig om brydningerne i byrådet mellem den borgerlige fløj på den ene side og socialdemokraterne på den anden, med hjemmetyskerne som tungen på vægtskålen. Det tyske mindre tals genopbygning i byen omtales ligeledes, og bogen slutter med en omfattende beskrivelse af byens kulturelle og fritidsmæssige syşler. Det er ikke kun linkultur, også kolonihaverne, go-go piger og fodboldklubben er kommet med i den moderne byhistorie.
Livet i Aabenraa er så omfattende og varieret, at det ikke er muligt at skildre alt, som skete i tiden mellem 1915-70. Men den nye byhistorie giver et grundigt indtryk af de væsentlige begivenheder i disse år. Kort sagt er det bogen for enhver, der vil vide, hvorfor og hvordan Aabenraa udviklede sig til det, den er i dag.
Skrifter udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland NR 61
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.