I. VED FANGELEJREN.

J EG laa paa Bunden af Kreaturvognen, blev rystet frem og tilbage og frøs i mit grove Uldtæppe. Der var halvmørkt, da vi havde lukket Skydedøren. Vi var i Begyndelsen af De- cember.

>Aa-aah! gabede en. Der er en, der har slugt et Ligtog! Og snorket har du!<< Han greb mig ved Benet. »Aa, undskyld, Hr. Oversergent, jeg troede, det var Poul!<

>Det gør ikke noget,« sagde jeg, men var ikke i Stand til at le eller sige noget, som kunde lyde kammeratlig. Vi kørte jo ind i Tyskland. Og der var der Revolution.