DEN GAMLE KORSVEJ, der skar Lønne by i fire dele, havde gået her altid. Det var det meste, der kunne oplyses om den ting.
Vejen, der gik lige stik syd-nord, var måske den ældste, om den var der flest sagn, sagn fortalt af bedstemor i en mørk- ningstime for en undrende børneflok.
Jo, på den vej var meget mærkeligt foregået. Ad den havde man set selve kongen køre i sin karet, når han skulle længere nordpå for at holde ting, ad den var adelsmænd kommet kø- rende i kareter lige så fine som kongens. Og ligesom kongen var flankeret af brynjeklædte ryttere, sådan færdedes også adelsmændene. Og bisperne gav dem ikke meget efter.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.