“Palle Laurings ærinde er både at placere kongerne centralt på deres plads i den danske historie, når de dog gennem 1000 år var magtens symbol og som regel mere end det, men også at tegne en række portrætskitser for at søge mennesket bag kongenavnet. Begge dele er lykkedes for Palle Lauring, og han har skabt en kongebog, der er blevet en spændende danmarkshistorie, spejlet i den lange rad af kongeskæb- ner…
…DANMARKS KONGER kommer på et tidspunkt, hvor folkeskolen de fleste steder ganske svigter dette fantastisk spændende og dimensionsrige stof. Lad Palle Laurings bog blive årets julegave til hele familien.”
Hans Andersen, Jyllands Posten
“Det tør nok siges, at det ikke er klicheer og fraser, vi får ser- veret om vore konger. Men en historikers ærlige forsøg på at komme bag om facaden på alle fædrelandets majestæter.
Hertil lægges en forfatters evne til at gøre stoffet levende.”
Kolding Folkeblad
“Det slås fast, hvad der vides, og hvad der ikke vides, det er befriende fri for klicheer, ingen gisninger…
..Det er lykkedes forbavsende godt at få menneskeliggjort selv de regenter, om hvem der vides meget lidt. Samtidig drages landets historie ind, det påpeges at denne eller hin begivenhed, dette dokument osv. fik betydning for landet århundreder senere…”
Indbindingscentralen
Kongerne har deres egen historie i historien. I DANMARKS KONGER går Palle Lauring bag facaden på landets herskere fra Gorm den Gamle til Christian den Niende.
Hvem var de – denne række mænd og en enkelt kvinde i landets højeste embede gennem tusind år?
Oplysende, underholdende – en paperback fra Høst.
HØST & SØN






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.