Det er vinter, da Michelle og Rose lander i København. De kommer fra Filippinerne og skal arbejde som au pair i et nordsjællandsk velhaver: kvarter. Der er store forventninger til dem, de er løsningen på herska bets stressede tilværelse med rejser, tre børn, to jobs og selskabelighed i weekenden.
Mange år tidligere, før krigen, rejser en anden ung pige til Nord- sjælland. Jyske Mary skal være barnepige hos et anderledes utraditionelt herskab. Efter Mary følger milde Rigmor, og Karen, der ved alt om det frække og drikker dus med chaufføren, mærkelige Else Marie med den blakkede fortid og smukke Bodil fra Bornholm, der forfører herskabets
søn.
Langt fra Nordsjælland, i en brasiliansk landsby, står en lille pige alene i køkkenet. Hendes mor er skredet, stedfaderen har efterladt hende i det sorte herskabs varetægt, og nu skal hun vokse op som deres tjenestepige. Men Camilla med de mørke krøller drømmer sig væk, til et andet land, en anden tilværelse og en mand med blå øjne. Og hun tager skæbnen i sin egen hånd.
I Vindue uden udsigt fortæller Jane Aamund skæbnehistorier om tjenestepigerne, der har flettet sig ind i hendes liv. Hun tager bladet fra munden og beretter historien om de unge kvinders liv bag facaden, kvinder som sjældent kommer til orde.
People’s Press
ArtPeople.dk






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.