“Hendes problem var ikke, at hun var en dum blondine, det var, at hun ikke var blondine, og at hun ikke var dum.”
Blondine or en storslået, litterær, bredt fortalt biografisk roman om Marilyn Monroe (1926-62). Et bragende velskrevet og elementært spændende portræt af en kvinde med en usædvanlig skæbne. Men samtidig en kvinde, der var spejl for alle kvinder i vor tid. Joyce Carol Oates genskaber Norma Jeane som et menneske på godt og ondt, en kompliceret personlighed med en kolossal længsel efter kærlighed.
Norma Jeane vokser op på børnehjem og i plejefamilier – med en mor, der er indlagt på sindssygehospital og uden at kende sin far. Som teenager bliver hun model og starlet i Hollywood. Marilyn bliver hurtigt hele verdens sexbombe i en lang række filmroller som naiv, troskyldig og yppig blondine. Men bag glamouren og ægteskaberne med baseball-legenden Joe DiMaggio og dramati-keren Arthur Miller findes stadig det forladte barn Norma Jeane. Den Norma Jeane, der som “Marilyn” og opløst af alkohol og stof-fer synger fødselsdagssang for sin elsker, USA’s præsident John F. Kennedy, foran tusindvis af mennesker. Kort efter bliver hun fyret fra filmstudiet og derefter fundet død i sit hjem.
Joyce Carol Oates (f. 1938) er en af de største nulevende amerikanske forfattere. Hun har skrevet en lang række værker, hvoraf adskillige er udkommet på dansk. Blondine er Oates’ mest ambitiøse værk, og den er udkommet i en række lande.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.