VERDEN
VIRKELIGHEDENS
Kiranjit Ahluwalia blev fodt ind i en velhavende familie i Indien og kom som ganske ung til England for at blive gift med en Indisk mand, hun ikke kendte. Ifølge indisk tradition er dette ikke usædvanligt, og mange ægteskaber kommer i stand ved, at familierne indbyrdes aftaler at gifte deres sonner og døtre bort uden hensyntagen til de unges ønsker.
Kiranjit og Deepak blev gift, og allerede fra starten var Kiranjit klar over, at Deepak ikke var den rigtige mand for hende. Han betragtede hende som sin personlige slave, og forudsætningerne for et lykkeligt ægteskab blev kraftigt reduceret, da parret flyttede ind hos Deepaks forældre.
De følgende ti är var Kiranjits tilværelse præget af fysisk og psykisk mishandling. Hun havde ingen, hun kunne søge hjælp og støtte hos, og da hustruvold er et tabuemne i mange hjem og fordi izzat-familiens ære – er et meget vigtigt begreb for den indiske familie, var hun fuldstændig alene og magteslos; ingen ville tale, ingen ville hjælpe. Desuden havde hun ansvaret for, at hendes to born fik en ordentlig opvækst.
Til sidst kunne hun ikke mere. Udmattet, forvirret og angst valgte hun den absolut sidste udvej: Hun slog Deepak ihjel. Ved den efterfølgende retssag, blev hun idømt fængsel på livstid. Sagen blev taget op igen og blandt andet på grund af meget stor medie-fokus på Kiranjit og hendes ægteskab, blev hun i 1992 løsladt.
Ydmyget er historien om en kvinde, der lever under helt umenneskelige vilkår, og som forsøger at få tilværelsen for sig selv og sine børn til at fungere. Og det er historien om styrke og overlevelse.






Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.