EN RYGERS BEKENDELSER

UA ANSET om jeg agter at ryge eller ej, er det efter- hånden min vane at gå ind i S-togets ryge- kupé. Herinde lugter der nemlig kun af tobak, og det ved man, hvad er.

I den mere end dobbelt så store afdeling, der er forbeholdt ikke-rygere, står der som regel en grund- hørm af snaskede voksdugssæder og DSBs skarpe rengøringsmidler. På varme dage suppleres denne blanding af duften fra de passagerer, der sveder meget og ikke rigtig har nået at vaske sig. I perioder med det onde og fugtige vejr, som vi har mest af, emmer overtøj og især vamse med den samme odeur, som ofte spores fra våde hunde, dagen før de skal til soignering.

Mens vi er ved hundene, så medbringer jeg ofte en sådan, og det er mit indtryk at ikke-rygerne ikke er nær så glade for dens selskab, som rygerne. Det kommer blandt andet af, at ikke-rygere slikker me- get, hvilket også præger kupeens sæder der, hvor de holder til. Hvor ofte har jeg ikke båret en lakridspa- stil eller en klat is hjem på bagdelen af min kjole o frakke, efter at jeg er blevet befordret i ikke-rygen nes selskab.