Ubeslutsom

Et Overblik

Det tordnede i Syd paa fjerde Aar. Lang Tid havde man allerede haft til at vænne sig til den Tanke, at den Civilisation, man tilhørte, havde været bygget i Sand. Det kneb for mange at forstaa. Men nye Kuld kom til og fik deres modtageligste Aar præget af Bevidstheden om, at Krig var mulig, at den i høj Grad fandt Sted. Ordet fik for dem en anden, naturlig Klang, den var in- gen Lærebogsglose, men jævn, daglig Virkelighed. Uden Forbløffelse saa’ de nye unge et Værk udkomme, der hed Den næste Krig<< og skar det op ved Lyset af de stinkende Karbidlamper, der mange Steder maatte er- statte den svigtende Elektricitet og den helt forsvundne Petroleum. Man skulde ikke komme til at kede sig i Fremtiden; denne Krig var, lod det til, allerede nu nær- mest at betragte som en stor, lærerig Generalprøve. Og vant som de var til Krig kunde deres Hjerner rumme Tanken, deres Nerver bære den.

De Ældre havde det besværligere. De allerfleste hav- de villet forsværge, at den enkelte, gennemciviliserede, avislæsende Borger overhovedet havde Evne til Barbari i Behold. Man saa vel stadig en Dyd i det Mandsmod, der impulsivt forsvarer sit Lands Grænser, men i det uhyre Verdensopgør glemtes det efterhaanden, hvem der var skyldig og hvem krænket; begejstringsløst, pro- saisk vedblev Myrderiet under Faner, hvis Ideal-In- skriptioner forlængst var ulæselige, og syntes blot at ernære sig af de mørke Sindsmagter, man havde tvivlet